Lovgivning og rammer for ophold på Valhalla

For at blive visiteret til bostedet Valhalla, er det en forudsætning, at du kan visiteres til et botilbud efter Servicelovens §107 eller § 108.

I første omgang tager vi et møde med dig, dine forældre/pårørende og evt. din sagsbehandler for at få afstemt det fælles match – altså at få vurderet om du og bofællesskabet passer sammen, og om du i det hele taget har lyst til at bo i Valhalla.

Næste step er udfærdigelse af en kontrakt mellem Valhalla og din hjemkommune/handlekommune.

Tillige er det som udgangspunkt en forudsætning, at du som borger kan visiteres til et dagtilbud efter Servicelovens § 103 eller § 104, idet Valhalla ikke er et helhedstilbud.

OBS: Valhalla/Møllegården har eget aktivitets- og samværstilbud – se vores hjemmeside: www.mollegaarden.com

Du kan læse mere om Valhalla, takster m.m. på www.tilbudsportalen.dk

Valhalla er, lige som vores dagtilbud Møllegården, godkendt af Brønderslev Kommune og Social Tilsyn Nord. Socialtilsynet står for både det pædagogiske og det økonomiske tilsyn ud fra Kvalitetsmodellens syv temaer, der indeholder en række kriterier og indikatorer.

Har du spørgsmål til det formelle?

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til visitation, lovgivning, betaling eller tilsyn.