
Velkommen til Valhalla
Valhalla er et nyopført bofællesskab for unge voksne med nedsat funktionsevne – en del af Fonden Møllegården. Her tilbyder vi et trygt og hjemligt miljø, hvor nærhed, anerkendelse og faglig omsorg er i centrum.
Hos os bliver du mødt af pædagogisk personale med hjertet på rette sted – og vi gør os umage for, at du føler dig set, hørt og godt tilpas i hverdagen.
Valhalla ligger centralt i Brønderslev og består af 10 selvstændige lejligheder med eget bad, stue og terrasse – og masser af fælles hygge både ude og inde.
Dyk ned i livet i bofællesskabet, se billeder fra det nye byggeri og læs om hverdagen, rammerne og det pædagogiske arbejde.
Det vi tænker i dag gør vi i morgen
Vi giver vores beboere gode oplevelser både i og uden for bofællesskabet.
Vi arrangerer små ture ud af huset samt fælles ferieture, og samler i det hele taget på gode oplevelser, tilpasset både den enkelte og hele gruppen.

